Er du en dygtig smed, der ønsker at anvende din håndværksmæssige ekspertise på vores asfaltværk i Skrydstrup ved Vojens? Og Trives du med varierende opgaver, der spænder fra reparationer og vedligehold til kørsel med gummiged?
Bliv en del af et stærkt team
I vores asfaltdivision er vi 60 ansatte, der producerer og udfører alle former for asfaltbelægninger og vedligeholder både motorveje, landeveje, lufthavne og industriarealer. Som smed på asfaltværket indgår du i et team på fem personer, der sikrer den daglige asfaltproduktion og vedligehold af maskinerne og pladsen.
Vi tilbyder sundhedsforsikring, pensionsordning og lønfastsættelse efter dine kvalifikationer. Dertil til arbejder vi sammen om at skabe et sikkert, ordentligt og ryddeligt arbejdsmiljø.
Få en varieret hverdag
Som smed spiller du en central rolle ved reparation, vedligehold og forbedringer af asfaltværket.
Dine opgaver består således af:
- Reparationer - f.eks. svejsning af aksler og tætning af luftslanger.
- Løbende udbedring af skader og begrænsning af driftsstop, i samarbejde med fabriksformanden.
- Betjening af vores blandecomputer, hvorfra du overvåger produktionen.
- Forefaldende arbejde, herunder kørsel med gummiged og rengøring af pladsarealer.
Din adgangsbillet til jobbet
Vi søger en smed med erfaring inden for smede- eller svejsearbejde. Erfaring fra et asfaltværk eller andet produktionsanlæg, er en fordel, men ikke et krav. Vi sørger for at du bliver lært grundigt op i processerne, derfor ønsker vi blot at du har en positiv indstilling og vilje til at lære.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk