Brænder du for at sikre en stabil IT-drift og spille en central rolle i at implementere innovative IT-løsninger i en almen boligorganisation? Så har vi den rette stilling til dig!
Vi søger en dygtig IT-ansvarlig, der kan varetage en bred vifte af opgaver, herunder support, systemforvaltning, IT-sikkerhed og udviklingsprojekter. Du bliver en vigtig del af administrationen i Sydfyns Almene Boliger og får ansvar for, at vores IT-løsninger understøtter den daglige drift. Du vil også få en nøglerolle i effektiviseringen og digitaliseringen af vores arbejdsprocesser.