På vegne af Kohberg Bakery Group A/S søger Career | a JKS company en emballagekoordinator til et tidsbegrænset barselsvikariat på 1 år.
Hvad kan du forvente af jobbet? Du bliver en del af Kohbergs marketingafdeling og kommer til at arbejde tæt sammen med en kollega, der har en tilsvarende rolle som din.
Jeres fornemmeste opgave er både at færdiggøre Kohbergs nye emballager til tryk samt at implementere evt. ændringer på allerede eksisterende – alt sammen på baggrund af oplæg fra eksterne samarbejdspartnere. Emballagerne består af poser og pap til både friske brød og frostvarer. Opmåling af brødets omfang samt den fysiske pakketest og dialogen med bl.a. de forskellige bageriafdelinger, varesikring og indkøb bliver en naturlig del af dit ansvarsområde. Det er derfor ret afgørende, at du trives i at skabe relationer med andre mennesker.
Jobbet indebærer en række varierende opgaver inden for Kohbergs eget brand og private labels. Herunder bl.a. oprettelse af nye etiketter og implementering af ændringer på eksisterende i et internt etiketsystem. Dette kræver korrekturlæsning og evt. dialog med kunder og interne kollegaer i Kohberg, herunder også i forbindelse med koordinering af overgangen til nye emballager.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk